Online-Results A/S
Online mediebureau træder ind som Partner til Årets Håndværker
”Online-Results A/S er optaget af, hvordan man vinder kundernes tillid på nettet, og da vi mener, at brugeranmeldelser er en afgørende faktor for dette, er vi stolte af at være Partner til Årets Håndværker”, lyder det fra Founder & CBDO hos Online-Results A/S, Lars Salmonsen.
”Vi tror på, at hvis man laver et godt stykke arbejde, så vil kunderne også anbefale én. Og da en stor del af Online-Results kundebase udgøres af håndværkere, finder vi det helt oplagt at støtte op om et initiativ som Årets Håndværker. Vi vil gerne bidrage til det arbejde, Anmeld Håndværker udfører for at skabe gennemsigtighed på markedet og sætte fokus på det gode håndværk”, forklarer Lars Salmonsen, og fortsætter:
”Som online mediebureau mener vi også, at en helt afgørende faktor for at vinde kundernes tillid på nettet er gode kundeudtalelser. Vi vil derfor også gerne støtte og hjælpe de håndværkere, der er medlem af Anmeld Håndværker, så de kan få endnu mere ud af deres gode anmeldelser og dermed styrke og udvide deres forretning.”
Online-Results A/S er et team af specialister i online markedsføring og digital brugeradfærd, der hjælper dig med at få kunder online. Vi er konstant nysgerrige på, hvordan de nyeste teknologier kan udnyttes til din fordel, så din hjemmeside skaffer flest mulige nye kunder. Og vi sammensætter online marketing løsninger på tværs af søgemaskiner og sociale medier, der vækster din forretning. Se mere på online-results.dk.