Ægthedsløftet

Vores løfte om at levere verificerede og dermed ægte anmeldelser

Som led i vores smiley ordning ”Anmeld Håndværker - Anbefalet” arbejder vi på at sikre dig troværdige anmeldelser af de håndværkere, vi har som medlemmer af Anmeld Håndværker. Dette betyder, at vi verificerer de anmeldelser, der indberettes vedrørende vores medlemmers udførte byggeopgaver. Herefter angiver vi tydeligt med et symbol, at anmeldelsen er verificeret. Skulle en anmeldelse senere vise sig at være falsk, på trods af, at vi har bekræftet anmeldelsen som verificeret, vil vi tage affære, og kontakte den pågældende, og foretage de nødvendige i den anledning, således at man altid skal kunne stole på ægtheden af de verificerede anmeldelser. Vi anser en anmeldelse som værende falsk, hvis ikke der ligger en reel kundeopgave bag anmeldelsen, og som skal være baseret på et korrekt faktureringsgrundlag, og således ikke en opdigtet opgave fra den pågældende håndværker, eller andre der ønsker at støtte den pågældende uden at have fået udført nogen håndværksopgave.

verificeret-anmeldelse-til-web.jpg

Du skal kunne stole på, at vores verificerede anmeldelser er ægte og dermed afgivet af håndværkerens kunder. Er det ikke tydeligt angivet, at en anmeldelse er bekræftet som en verificeret anmeldelse, betyder det, at det ikke er lykkedes os at bekræfte kundeforholdet og dermed anmeldelsens ægthed.

Du kontakter os på info@anmeld-haandvaerker.dk, hvis du imod forventning skulle konstatere en falsk eller på anden måde uægte anmeldelse, hvorefter Anmeld Håndværker kontakter dig om sagen, og vil tage affære.

Vi yder ikke juridisk eller teknisk rådgivning og fører ikke rets- eller voldgiftssager, ligesom vi ikke gennemfører syn og skøn, eller tager ud og besigtiger arbejdet håndværkeren har udført eller ikke vil udføre. Konstaterer du en falsk eller på anden måde uægte anmeldelse, som vi fejlagtigt har verificeret igennem medlemmets bogholderisystem, kan vores support hjælpe dig videre til relevante rådgivere, hvis der måtte være behov herfor. Der vil dog alene være tale om henvisninger – det være sig til en byggeteknisk rådgiver, advokat eller anden relevant fagperson.

Det er vores måde at sige, at vi gør en dyd ud af at have verificerede anmeldelser, så man som forbruger kan træffe et valg om at antage en håndværker på baggrund af ægte anmeldelser.

Vær opmærksom på, at vi ikke kan ændre på, at du har indgået aftale med håndværkeren, og at Anmeld Håndværker ikke er en del af aftalen, og du er bundet af aftalen med håndværkeren uanset, at en eller flere af anmeldelserne om den pågældende håndværksvirksomhed på vores hjemmeside viste sig ikke at være verificeret og dermed ægte.

Det er vigtigt for Anmeld Håndværker at understrege, at vi ikke forventer, at du får en dårlig oplevelse med den valgte håndværker, fordi det opdages at en eller flere anmeldelser af håndværkeren ikke er baseret på reelle kundeoplevelser. Langt de fleste håndværkere i Danmark leverer godt og solidt håndværk til sine kunder. Vi er dog klar over, at skulle en håndværker vælge at snyde sig til gode anmeldelser på vores hjemmeside, er der en reel risiko for, at denne håndværker ikke kan levere gode kundeoplevelser.

Vi lever af at levere verificerede og dermed ægte anmeldelser, og derfor tager vi snyd med verificerede anmeldelser meget alvorligt. Måden vi verificerer anmeldelser på, er ved at samkøre oplysningen om en anmeldelse med håndværkerens elektroniske bogholderi. Bliver der snydt med en verificerede anmeldelse, vil det således være ude hos håndværkeren og i bogholderiet, og det vil Anmeld Håndværker tage alvorligt og reagere på.

Vores løfte om verificerede og dermed ægte anmeldelser ændrer ikke på din retslige stilling overfor sagens parter i øvrigt. Dette betyder, at vores ægthedsløfte om anmeldelsen, ikke har nogen indvirkning på, hvilke retslige skridt du vælger/kan vælge at foretage dig i den konkrete sag, ligesom der heller ikke kan rettes krav mod Anmeld Håndværker, men vi afgiver løfte om at tage affære, hvis situationen måtte opstå.