I serviceafdelingen udfører vi mindre traditionelle blikkenslager opgaver i form af tætning af diverse tagtyper. Rensning, reparation eller udskiftning af tagrender og nedløb. Tætning eller udskiftning af f.eks. zink og kobber på kviste. Vi arbejder en del sammen med forskellige forsikrings selskaber og deres skades centre og Ejerskifteforsikring.
I projekt afdelingen udfører vi de noget større arbejder. Projekter udføres typisk i tæt samarbejde med Arkitekten eller ingeniøren. Vi har en stor ambition om at kunne medvirke til det gode samarbejde på de byggepladser vi måtte arbejde på. Mange samarbejdspartnere har vi da også haft et rigtigt godt samarbejde i rigtigt mange år. Det er vores mission, at kunne være med til at sætte fremtidens standarder for det gode håndværk inden for vores branche.
VIRKSOMHEDENS MISSION
At vi i det tætte samarbejde med vores kunder og andre håndværkere, kan bygge og udvikle rigtig gode løsninger for de pågældende bygninger, der arbejdes på. For os er det underordnet, om det er en villa, andelsbolig eller et slot, alle har mulighed for at få den gode kvalitet.
Det er ligeledes vores mission at være med til at udbrede det gode håndværk, hvor vi med vores specialer, er med til at præge branchen, i en retning, så der kommer endnu mere plads til at udføre rigtigt og godt håndværk.
Som led i det, er Brian Toft udnævnt af Tekniq til tænketanken omkring udvikling af EVU Kurser inden for vores fag igennem AMU.
Endvidere er Brian Toft Censor på Roskilde Tekniske Skole, blikkenslager afdelingen.
Brian Toft er også af Tekniq Ankenævn udpeget som Syn- og Skønsmand inden for blikkenslagerfaget. (Kun tag og facade arbejder)
VIRKSOMHEDENS SPECIALER
- Facadedækning og tagarbejde er virksomhedens speciale.
- Det er et af vores specialer, at indfarve den reparation vi har udført, så den ligner det gamle, og man derfor ikke kan se, at noget er blevet udskiftet.
- Vi har udført mange smukke renoveringer af nedslidte skiffer-, zink- og kobbertage. Vi har ligeledes været underleverandører til forskellige kunstnere, som har haft brug for noget specielt kobber-arbejde.
- Kunsthåndværk i kobber og messing
- Vi udfører skilte, logo og specialopgaver inden for zink, kobber og messing.
Med venlig hilsen
Toft Kobber A/S