bygogbolig.dk ApS
Telefon: 7022 7227
info@anmeld-haandvaerker.dk
Usserød Kongevej 80
DK-2970 Hørsholm
CVR-nr: 21347035
KLAMPHUGGERI AF VÆRSTE SKUFFE.
Vores bekendtskab med Kasjo Consult og Ib Kristensen har været præget klamphuggeri, sjusk, løgn, dødtrusler, dårlig kommunikation og grov misligholdelse af kontrakten.
Gudskelov insisterede vi på at få aftalen på skrift, da vi fik Kasjo Consult til at skifte vores vinduer og stå for efterfølgende finish. Da der var gået otte uger (50 procent mere end aftalt), fra de første vinduer blev taget ud, valgte vi at ophæve kontrakten (6/7) på grund af grov misligholdelse og her havde firmaet foreløbig skudt færdiggørelsen til efter sommerferien.
Alt herimellem har været en lang chokerende oplevelse. På dag ét viste det sig, at Ib Kristensen havde købt et vindue, der ikke kunne åbne pga. spær, en kælderdør, der åbnede den forkerte vej, så man stort set ikke kunne komme ind i rummet, et vindue på forkerte mål og derudover havde han glemt et enkelt kældervindue, selvom vi havde gjort opmærksom på, at det manglede.
Men Ib Kristensen, der er enormt sjusket og uorganiseret er ikke meget for at indrømme sine fejl. Det blev derfor til et højlydt skænderi, da han nægtede at betale for sine egne fejl. Han råbte højt, fremstod truende og forsøgte at intimidere os til at betale for hans fejl i vores eget hjem og først da vi sagde: ”Fint, så får du ikke en krone”, gik hans sin vej og kom tilbage lidt efter og fortalte, at han nu ville genbestille de fejlbestilte varer.
Så langt, så godt. Da vinduerne efter halvanden uges tid var skiftet, begyndte de næste mange ugers fuldstændigt absurd, rystende dårligt finish-arbejde. Et skridt frem og tre tilbage. Der var ikke én ting, der ikke måtte laves om minimum én gang. Store reparationer, hvor der skulle være brugt spartelmasse, spartlede de ud med AKRYLFUGEMASSE! Yes! Kæmpe store plamager. Fugerne, både indvendigt og udvendigt var så grimme, at de var blevet kønnere, hvis vi havde ladet vores 3-årige datter lave dem.
Vi skulle have lavet vinduer hele vejen rundt i vores udestue. Vi havde aftalt med Ib Kristensen, at der skulle dækkes af med plastik til vores stue og vi skulle fjerne vores møbler dagen efter. Da vi kom hjem, havde Ib Kristensen folk skåret hul i væggen, tyve centimeter fra vores fjernsyn og anden elektronik. Vores sofa og al vores elektronik var dækket af et centimeter tykt lag støv, hele vores stue var fuldstændig støvet. Det var en fornøjelse at komme hjem til fredag eftermiddag med to små børn i kravlealderen.
Kasjo Consult skulle opsætte ny træbeklædning udendørs og satte det i første omgang op lodret, selvom det var klinkbrædder, der skal opsættes vandret. Der var helt tydeligt ingen kommunikation mellem entreprenøren og håndværkerne. Efterfølgende har vi fundet ud af, at der ikke er brugt lærketræ som aftalt, men derimod en billigere træsort.
De sjuskede, vinduerne var fyldt med fugemasse, de spildte hele tiden maling og arbejdet greb mere og mere om sig, fordi de hele tiden skulle reparere deres egne fejl og dét, de ødelagde.
De behandlede vores hjem som en losseplads og efter vi måtte ophæve kontrakten, måtte vi bruge dage på at samle cigaretskodder, gammelt toastbrød, konservestun, slikpapir mm op fra vores grund. Vores ét-årige fandt det ene cigaretskod – og vi fandt det i hans mund. Vores 3-årige datter fandt 4-5 andre, som hun kom gående med i hånden.
Processen var super frustrerende, fordi Ib Kristensen er en mand af store ord og en fuldstændig urealistisk idé om egne evner. Han sagde hver eneste dag – to uger i træk, at de var færdige i morgen. Han lovede, at han ville komme forbi og tjekke op på deres arbejde, men holdt meget sjældent ord. I stedet bad han os kontrollere og sende lister over fejl og mangler flere gange om ugen. Nærmest et fuldtidsjob i sig selv.
Det mest positive ved samarbejdet var, at han ikke en eneste gang var uenig i at arbejdet skulle laves om, at fugerne skulle krattes ud, at vindueskarmen skulle skæres om osv. osv.
Som sagt trak arbejdet ud og de nåede ikke at blive færdige, før vi ikke så anden udvej end at ophæve samarbejdet.
Kasjo Consults folk arbejdede ineffektivt. I en periode på 14 dage, inden de gik i gang med at fuge, var de der sammenlagt tre dage. Da de så endelig begyndte at komme på daglig basis, var de her fra ca. 9-.30-14-15 stykker. Enkelte dage var de her til længere end 16. Ingen dage mødte de før kl. 8.
Vi forsøgte virkelige længe at have tålmodighed med Ib Kristensen. Dråben blev da vi for tredje gang var vidne til Ib Kristensens og hans folks heftige temperament.
Den sidste dag, de var her, var Ib Kristensens folk i et vældigt humør. Lige indtil Ib Kristensen dukkede op. Hvad han sagde til dem, må stå hen i det uvisse. Men hans folk blev i hvert fald så rasende, at de råbte og skreg. Ib Kristensen følte sig så truet, at han satte sig ind i sin bil med sin formand løbende efter sig råbende: ”I’ll fucking kill you”, mens han sendte en spytklat ind ad sideruden til Ib Kristensen. Vores naboer stimlede sammen, Ib Kristensen kørte og hans folk begyndte at pakke sammen.
De fortalte os, at Ib Kristensen tilbageholder deres penge, og at han behandler dem som hunde. Ib Kristensen kom tilbage efter en halv times tid og undskyldte for optrinnet og fortalte, at han netop havde konstateret, at hans formand havde et problem med stoffer og var blevet bortvist med øjeblikkelig varsel.
Halvanden time efter sender Ib Kristensen en mail med besked om, at hans folk vender tilbage efter frokost.
Vi kiggede rystet på hinanden og sagde, NU er det godt. Det her gider vi ikke mere.
Efter at have meddelt Ib Kristensen, at vi ønskede at ophæve kontrakten, aftalte vi, at han ville lade restmaterialerne stå på vores grund. Dagen efter – har de holdt på lur og ventet på at vi kørte vores børn i institution – for da vi var tilbage en halv time efter, havde de fjernet alle deres ting og vores materialer, samt nogle låse, vi selv havde indkøbt, mens de havde efterladt en masse både almindeligt affald og byggeaffald.
Vi var lettede over, at vi ikke længere skulle trækkes med Ib Kristensen og hans uduelige – helt klart – ufaglærte mænd, men var kede af at konstatere, at det sidste efterbestilte vindue de satte i inden de kørte, var med forkerte sprosser. Igen havde Ib Kristensen altså lavet en fejlbestilling, og hans folk var ikke i stand til at se, at det var anderledes end alle de andre vinduer, de havde sat i.
Ydermere måtte vi konstatere, at alt udvendigt spartelarbejde var foretaget med sandspartel, som ikke kan tåle fugt. Samtidig er alle gipsplader, der er opsat skåret skævt, så der f.eks. på et stykke på 120 cm. er en hel cm. forskel fra den ene ende til den anden.
Ydermere nægtede Ib Kristensen at aflevere vores nøgle, da vi ophævede samarbejdet. Vi fik den dog igen efter flere opkald, hvor vi til sidst tilbød at hente den på Ib Kristensens privatadresse.
Desværre nåede vi, inden Ib Kristensen og hans folk begyndte at fremsætte dødstrusler på vores grund, at betale den sidste rate. Vi står derfor med et økonomisk krav på omkring 50.000 kroner for de fejl og mangler, der skal udbedres. Det skal Håndværkets Ankenævn nu tage stilling til.
LAD VÆRE AT BRUGE KASJO CONSULT OG IB KRISTENSEN!