bygogbolig.dk ApS
Telefon: 7022 7227
info@anmeld-haandvaerker.dk
Usserød Kongevej 80
DK-2970 Hørsholm
CVR-nr: 21347035
Overvejer du at renovere det eksisterende badeværelse eller at etablere et helt nyt i et eksisterende rum? Et nyt badeværelse er ikke alene en forbedring af levestandarden, det er også ofte en rigtig god investering. En undersøgelse fra RealMæglerne har for eksempel vist, at badeværelsesrenovering er en af de bedste investeringer i ejendommen, man kan foretage sig, idet den gennemsnitligt medfører ejendomsværdistigninger på 117 pct. i forhold til udgiften. Et nyt badeværelse er dog langt fra billig, og nedenfor vil du finde råd til at spare penge på badeværelsesrenoveringen.
Det er som ved alle andre renoveringsopgaver svært at give et definitivt facit på, hvad den endelige pris på badeværelsesrenoveringen bliver, idet det som bekendt "afhænger af". Når det er sagt, skal du forvente priser på mellem 10.000-20.000 per m2 for totalrenovering, 2.000-8.000 kr. for en overfladisk renovering og 32.000-36.000 kr. per kvadratmeter for etablering af nyt badeværelse i et eksisterende rum. Du kan læse mere om priserne på et nyt badeværelse på Badevaerelsepriser.dk.
Nedenfor finder du tre råd til at spare penge på badeværelsesrenoveringen.
Det er altid en god idé at indhente adskillige tilbud fra adskillige håndværkerfirmaer. Derved kan du vælge det bedste tilbud til den bedste pris. Det kræver selvfølgelig, at du er detaljeret og udførlig i opgavebeskrivelsen af renoveringen, så du kan få et retvisende billede af prisen og undgå misforståelser med firmaet senere i processen. Du kan enten bruge Google eller lignende opslag for håndværkerfirmaer i dit område. Flere services i Danmark tilbyder endda indhentning af flere tilbud på én gang, ved at håndværkerfirmaer byder på din opgave.
Et velkendt spareråd indenfor bygge- og renoveringsopgaver er, at man indhenter tilbud på arbejdstimer fra håndværker, VVS'er mv. fremfor totalentreprise. Det betyder selvfølgelig, at du selv skal stå for en del af planlægningen, koordineringen og indkøb af materialer selv. Til gengæld er der mange penge at spare. Faktisk kan man spare op mod 100.000 kr., hvis man blot indhenter tilbud på arbejdstimer. Totalentrepriser tager sig nemlig godt betalt for materialer. Står du selv for indkøb af materialer, sparer du derfor de penge, og du vil tilmed få mere råderum ift. valg af materialer mv.
Man må ikke selv stå for VVS-arbejdet - dels fordi det ikke er lovligt, dels fordi det kan skabe problemer med forsikringen ved vandskader i fremtiden. Til gengæld kan du indgå en aftale med firmaet om, at du selv står for opsætning af nye badeværelsesklinker mod et nedslag i prisen.