bygogbolig.dk ApS
Telefon: 7022 7227
info@anmeld-haandvaerker.dk
Usserød Kongevej 80
DK-2970 Hørsholm
CVR-nr: 21347035
Selskabets formål er at drive handel med metaller, fabrikation, transportvirksomhed, finansiering og andre dermed beslægtede virksomheder.
Schier Håndværker Service har stået for renoveringen af en karnap i ejendommen, og vi kan kun give firmaet de varmeste anbefalinger. Kvaliteten af det udførte arbejde er helt i top, og det er tydeligt, at de lægger stor vægt på både præcision og håndværksmæssig ekspertise.
Alle aftaler blev overholdt til punkt og prikke, og arbejdet blev udført præcis som aftalt – uden forsinkelser eller uforudsete problemer. Fra start til slut har Schier Håndværker Service udvist en høj grad af professionalisme og sans for detaljerne.
Oprydningen efter arbejdet fortjener også særlig ros. Alt blev efterladt i perfekt stand, og det har været en fornøjelse at opleve et firma, der tager ansvar for hele processen.
Vi kan derfor varmt anbefale Schier Håndværker Service og vil ikke tøve med at kontakte dem igen, hvis der opstår behov. Mange tak for et fremragende stykke arbejde!
Totalrenovering af hus
Jackie/Viston har været vores totalentreprenør i forbindelse med renoveringen af vores hus. De har taget sig af alt fra tegninger og byggetilladelse til det færdige resultat.
Vi har haft glæde af at samarbejde med den samme person gennem hele processen, hvilket har været en stor tryghed for os. Viston har håndteret al kommunikation med håndværkerne, og alt er forløbet over al forventning.
Vi kan varmt anbefale Viston som entreprenør til større projekter.
De bedste hilsner,
Anders Schmidt,
Rep. Af sålbænke som Dennis påpegede i forbindelse med en anden opgave.
Nydeligt arbejde.
Bruger gerne Schier igen.
Martin og holdet har været så professionelle hele vejen i gennem. Vi er gennem hele processen blevet mødt med smil, forståelse og konstruktive input, når vi igen og igen havde spørgsmål og måtte ændre på planerne grundet ingeniørens udmelding. Tak til både Martin, Marie Louise, Alice og alle, der har været i berøring med opgaven. Vi vil til hver en tid bruge Carrasco og hans team igen :)
Efter at have fået priser fra andre på opgaven på alt mellem 60 og 300.000 med diverse uigennemsigtige beskrivelser valgte jeg Martin til opgaven. Super klar kommunikation, altid til at få fat på. Martin er utroligt behagelig at tale med, han tager sig tid til at forklare de forskellige muligheder for at løse opgaven og lytter til kundens ønsker og forslag.
Tidsplanen blev holdt og nogle små mangler blev hurtigt rettet til.
Prisen var absolut rimelig.
Louise på kontoret var venlig og imødekommende, korte svartider på mails og jeg følte mig godt og personligt behandlet.
De 5 murersvende jeg havde herude (Philip, Rodrigo, Adam, Alice og Casper) virkede som om de har et super fint sammenhold, de hygger sig og kender hinanden godt. De har allesammen meget erfaring og var gode til at løse de forskellige problematikker som jo altid opstår når man bygger.
Alt i alt en virkelig god oplevelse, jeg kommer helt sikkert til at anbefale Carrasco til andre udover at jeg fremover så vidt muligt kun vil bruge dem.