bygogbolig.dk ApS
Telefon: 7022 7227
info@anmeld-haandvaerker.dk
Usserød Kongevej 80
DK-2970 Hørsholm
CVR-nr: 21347035
Vil du have en smart varmeløsning til hjemmet, kan du vælge at få en varmepumpe installeret. Det kan være en luft-til-luft-varmepumpe, der varmer luften i hjemmet op ved at hente varme fra luften udendørs. Pointen er her ikke at erstatte den eksisterende varmeløsning, du har i hjemmet, men at supplere den, dels så du sparer penge på varmeregningen, og dels så du bruger mindre ”sort” energi. Der findes selvfølgelig også varmepumper, der varmer vandet i hjemmet op, såvel i armaturer som i gulvet. Disse kaldes i stedet luft-til-vand-varmepumper, og sådan én kan du også let få installeret.
En moderne luft til luft varmepumpe er ikke bare en glorificeret varmeblæser. Du kan finde modeller på markedet, du kan fjernstyre med din smartphone og indstille ikke bare den ønskede temperatur, et rum skal have, men også sætte gang i affugtning og luftrensning. Så på mere end bare én måde er sådan en varmepumpe nyttig, når du skal sikre et godt indeklima i en helårsbolig eller sommerhus.
En luft-til-luft-varmepumpe koster ikke alverden at erhverve og få monteret. Tæller man momsen med, kan du få én for i omegnen 20.000 kr., og det er endda i den halvdyre ende af skalaen. Over tid skulle pengene, du har brugt på at få en varmepumpe til hjemmet, gerne have tjent sig hjem igen, siden du bruger mindre varme fra gas eller olie. På sigt kan det være en god investering for dig. Hav et alternativ til varme fra varmeværker Er du sikker på, du ønsker at blive boende samme sted årtier endnu, vil det formentlig ikke være en dårlig idé at få en varmepumpe til hjemmet. Du ved jo heller ikke, hvornår den næste ”varmekrise” med drastisk stigende priser på varme fra varmeværker indtræder. Hav en alternativ varmeløsning.