bygogbolig.dk ApS
Telefon: 7022 7227
info@anmeld-haandvaerker.dk
Usserød Kongevej 80
DK-2970 Hørsholm
CVR-nr: 21347035
Dette indhold er sponsoreret
Er du på udkig efter et pynteligt og praktisk møbel til opbevaring og udstilling af glas og fint porcelæn i køkkenet eller måske til fotografier og personlige klenodier i stuen, så er det, du leder efter sandsynligvis et flot og funktionelt vitrineskab. Et vitrineskab er til enhver tid indretningseksperternes svar på det ultimative allround-møbel i indretningen i hjemmet, fordi det tilbyder dig uendeligt mange muligheder til flere forskellige formål og ønsker. Derudover pynter møblet i i stort set alle typer af hjem, fordi man kan købe vitrineskabe fra de kendte brands i forskellige farver, materialer og designs alt afhængigt af, hvad man søger og til hvilket rum. Herunder kan du læse om et udvalg af de mange indretningsmuligheder med et vitrineskab.
Til glas og porcelæn i køkkenet
I de fleste køkkener er tallerkner, glas og andet service ofte gemt væk bag køkkenlåger i skabe eller i skuffer, hvor man ikke kan få øje på det. Det er naturligvis praktisk, at man kan lukke til det daglige porcelæn i køkkenskabene, men måske har du også et pænere stel eller nogle særlige vin- eller ølglas, som du ikke ønsker at gemme væk bag lågerne i køkkenet. I det tilfælde er et vitrineskab den perfekte løsning som et ekstra og elegant møbel i køkkenet, hvor du kan stille dit flotte service til skue på hylder og eventuelt bag glaslåger.
Til plejeprodukterne og håndklæderne på badeværelset
På badeværelset er det desuden populært at indsætte et enkelt og flot vitrineskab udover de gængse skabsløsninger i rummet. I vitrineskabet kan du dedikere en hylde til forskellige produkter såsom hårprodukter, ansigtscremer og parfumer, eller du kan lade dig inspirere af spahotellerne, som ruller eller folder håndklæder og vaskeklude og lægger dem pænt sammen i vitrineskabet, hvilket skaber en wellnessstemning i dit eget hjem.
Det personlige præg i stuen
Den helt klassiske anvendelse af vitrineskabet er at tage det i brug i din stue, hvor du kan gøre det til dit personlige indretningsmøbel. Her kan du for eksempel bruge hylderne til at lave opstillinger af familiefotografier, så møblet får en unik rolle i din stue, eller du kan bruge en eller flere af hylderne som et barskab med cognacglas og hvad der ellers hører sig til. Det kan også være, at du har nogle personlige klenodier eller arvestykker, du gerne vil have frem fra gemmerne, og du kan derfor lade dem pynte i din indretning ved at give dem en plads i vitrineskabet i stuen.