Gå til hovedindhold

Vælg de rette arbejdsbukser, og gør din arbejdsdag mere komfortabel

Når du vælger de rette arbejdsbukser, der sidder ordentligt, kan holde til dine arbejdsopgaver og har de funktioner, du har brug for, får du en mere komfortabel arbejdsdag. For at vælge de rette arbejdsbukser, er det vigtigt, at du kender dine behov. Skal du bruge dem inde eller ude? Arbejder du meget på knæ? Hvor meget bevæger du dig i løbet af arbejdsdagen? Om det er funktioner, synlighed eller høj komfort, der står højt på din liste, giver vi dig tips til, hvad du skal være opmærksom på, når du vælger arbejdsbukser.

 

 

Arbejdsbukser fås i mange varianter. Derfor er der også en del ting at tage højde for, når du vælger dine arbejdsbukser. For det første er det vigtigt, at du vælger den korrekte størrelse og benlængde.

 

 

 

Pasform og størrelse er afgørende

 

Den rette størrelse er afgørende for arbejdsbuksernes funktioner, komfort og din sikkerhed. Er bukserne for små, strammer de dagen lang. Er bukserne for store, bøvler du med at holde dem oppe. Og mindst lige så vigtigt: vælg den rette benlængde, da det har stor indflydelse på, at dine knælommer sidder helt rigtigt.

 

Hos MASCOT finder du også forskellige pasformer til kvinder. Men kvinder er ikke ens. Derfor tilbyder MASCOT to forskellige pasformer, så du kan finde en, der passer til din krop. PEARL-pasformen passer til kvinder med mindre end 20 centimeters forskel på livvidden og hoftemålet. DIAMOND-pasformen passer til kvinder med mere end 20 centimeters forskel på livvidden og hoftemålet.

 

Og allervigtigst: Prøv tøjet på. På den måde sikrer du, at tøjet sidder, som det skal.

 

 

Slidstærkt stof

Slidstyrke er vigtigt, så der ikke går hul på eksempelvis knæ og lommer efter kort tids brug. Derfor kan det være en god idé at vælge bukser med CORDURA® og Kevlar®, som er verdenskendt for slidstyrke og stikmodstandsdygtighed. Med forstærkning på udsatte steder som knæ og lommer vil dine arbejdsbukser klare det hårde slid uge efter uge. MASCOT har et bredt sortiment af arbejdsbukser med lommer til værktøj, bits og skruer, hvor slidstyrke er kombineret med lav vægt, så du ikke behøver at gå på kompromis med hverken komfort eller funktioner.

Hvis du arbejder meget på knæ, er det desuden vigtigt, at du vælger knæpuder, der passer til arbejdsbukserne. Når knæpuderne passer til arbejdsbukserne, sikrer du, at knæpuderne ikke generer, og at dine knæ er bedst muligt beskyttet.

 

Arbejdsbukser med fri bevægelighed

Fuld bevægelsesfrihed burde ikke være et krav, men en selvfølge i arbejdsbukser. Men hvis du vil være sikker på, at bukserne ikke begrænser dig i dine bevægelser, så kan du vælge bukser i ULTIMATE STRETCH. Produkter i ULTIMATE STRETCH fra MASCOT giver dig fri bevægelighed og følelsen af bukser, du kan have på hele dagen. Med elastisk strækstof, skal du ikke bekymre dig om, at noget strammer eller generer. Til gengæld er du sikker på at have praktiske og behagelige bukser til en krævende arbejdsdag.

»Bukser, du ikke har lyst til at tage af« er ofte reaktionen, første gang bukser med ULTIMATE STRETCH prøves. Så med arbejdsbukser med ULTIMATE STRETCH fra MASCOT er der ingen grund til at skifte, når du skal hente børnene eller handle på vej hjem.

 

Synlighed

Kræver din arbejdsplads ekstra synlighed? Uanset om synlighed er ligegyldigt, nice to have eller need to have, kan du få arbejdsbukser, der dækker dine behov. I MASCOTs sortiment kan du få hi-vis bukser med EN ISO 20471 klasse 1 og klasse 2 alt efter, hvor synlig du skal være.