bygogbolig.dk ApS
Telefon: 7022 7227
info@anmeld-haandvaerker.dk
Usserød Kongevej 80
DK-2970 Hørsholm
CVR-nr: 21347035
Renoveringer er nemlig meget tricky, og der er langt fra den romantiske byggedrøm til de nogle gange lidt barske realiteter. Skal du sikre at renoveringen ikke overmander dig, bør du på forhånd have dine prioriteter i orden. Hvad der følger her, er en slags tre-trins-raket der skal guide dig til hvordan du prioriterer en renovering af gammel bolig.
Når det kommer til boligen, bør du altid prioritere det store og det udvendige først, dette vil sige ydervægge og tag. Sagt på en anden måde, så må du simpelthen sikre at huset er tæt før du går i gang med alt muligt andet.
Logikken her burde nok give mening for de fleste. Der giver dårlig mening at have postet en masse tid og penge i et flot nyt køkken, hvis det drypper ind under næste skybrud. Sørg derfor for at få fixet skader i tag og murværk som det første.
I dette første trin er taget ofte hovedperson. Tage har langt fra uendelig levetid, og skal du renovere en gammel bolig er der desværre en god chance for, at taget trænger til lidt mere end en kærlig hånd. Det er dog ikke altid du behøver punge helt ud for et helt, nyt tag.
Tage rammes ofte af ting som alger og mos, og disse er en stor del af hvad der slider på dem. En algerens af taget kan være en god måde til, at sikre taget fremstår pænt uden grønne belægninger. Algebehandlingen fjerner al mos og alger og kan på den måde give et gammelt tag nyt liv.
Når du er sikker på, at huset er tæt, og er tæt i et godt stykke tid, kan du gå videre i processen. Du bør dog stadig have fokus på de funktionelle områder i huset. På dette trin kan det være meget let at fristes til at kigge på flotte, nye gulve, men du bør holde fokusset på det funktionelle.
Igen, der er ikke meget ved at sidde i en superflot nyindrettet stue, hvis du ikke kan holde varmen, for varmeanlægget trænger til udskiftning, og de gamle vinduer kan ikke holde på varmen alligevel. Fix det funktionelle før det sjove.
En anden overvejelse du med fordel kan have på trin 2, er de økonomiske. Mange renoveringsprojekter kan tjene sig selv ind igen relativt hurtigt, så jo før du får dem fixet, desto tidligere kan du få fordelene ved dem – også økonomisk. Ting som efterisolering og særligt nye vinduer kan på sigt spare dig en formue på varmeregningen. Så tænk meget gerne på pengepungen her.
På tredje trin når vi så til det sjove, altså der hvor du for alvor får lov til at sætte dit præg på boligen og virkelig udnytte dens gamle, fine charme. Det er dette trin de fleste nok drømmer om, hvis de drømmer om renovering af gammel bolig, men skal det blive et drømmetrin må du først være kommet igennem de foregåede trin.
På dette trin er det dog dig der er in charge. Her er det dine prioriteringer der er i centrum. Det er her du kan gå i gang med det nye køkken, nye badeværelse eller få lagt et flot, nyt gulv. Hvor du starter, er helt op til dig.
Når du går i gang med denne sjove del af renoveringen af din gamle bolig, er det dog vigtig fortsat at tænke ”trinvist”. Dette vil i høj grad sige, at du bør få styr på de store og de praktiske ting i hvert område. Vær for eksempel sikker på et ordentligt afløb på badeværelset før du lægger dine flotte, nye fliser.