bygogbolig.dk ApS
Telefon: 7022 7227
info@anmeld-haandvaerker.dk
Usserød Kongevej 80
DK-2970 Hørsholm
CVR-nr: 21347035
15/8: Ringer til Finn Vindahl og snakker fint med Tekniker X. Eftersyn aftales til torsdag 16/8, kl. 7.30. Vi ender på en Grundfos Comfort PM pumpe med AutoAdapt, da man ifølge X’s udsagn ikke kan få den eksisterende Vortex-pumpe mere.
16/8, kl. 07.30: Ingen tekniker dukker op.
16/8, kl. 08.30: Jeg ringer til X for at høre, hvor tekniker bliver af. X beklager, at aftalen ikke var blevet skrevet ind i systemet. Tekniker Y vil komme senere på dagen i stedet.
16/8, kl. 12.15: Y ankommer og skifter cirkulationspumpe på halvanden time. Da jeg fortæller ham, at Comfort’en er valgt, idet Vortex ikke kan fås mere, får jeg at vide, at pågældende pumpe stadig laves. Det konstaterer jeg også selv senere på dagen via en googling på nettet, men vælger ikke at gøre mere ud af det, da jeg tænker, at jeg nok vil kunne få (mere) glæde ud af en automatisk pumpe.
16/8, kl. 13.45: Y er kørt og pumpen virker ikke. Konstaterer selv, at strøm ikke er tilsluttet pumpe, så jeg ringer X op for at få hjælp hurtigst muligt.
17/8: En tekniker kommer forbi og tilslutter strøm i løbet af dagen, mens jeg ikke er hjemme.
17/8: Pumpen fungerer stadig ikke optimalt. Ringer X op, og han lover at vende tilbage mandag. Jeg må igen selv fremsøge problemets natur og finder på nettet ud af – samt ved opkald til Grundfos support - at føler og pumpe skal sidde på hhv. fremløb og retur – hos mig sidder føleren og pumpen på samme rør, godt ti centimeter fra hinanden. Sender X foto af dette samt beskrivelse og afventer derefter mandagens opkald.
20/8, kl. 10.00: Venter indtil kl. 10.00, hvorefter jeg selv ringer X op for at få status/besøg, idet jeg rent faktisk er hjemme og kan lukke tekniker ind. X fortæller mig, at Y først kan komme forbi tirsdag og afhjælpe det nye problem.
21/8: Føler bliver monteret korrekt i løbet af dagen.
24/8: Efter at have kørt med pumpen i 3-4 dage må jeg konstatere, at funktionalitet stadig ikke er som forventet. Visse tidspunkter på døgnet er der varmt vand med det samme, på andre tidspunkter skal jeg stadig vente 30-40 sekunder, før vandet overhovedet begynder at blive lunkent. Igen ringer jeg til Grundfos support, der kan berette, at det smarte i en sådan pumpe først sker efter en 14-dages cyklus, hvorefter pumpen så tænder på de tidspunkter, hvor den har målt tidligere aktivitet. Ingen har fortalt mig dette undervejs i forløbet, og Grundfos fortæller ovenikøbet, at det kræver et meget regulært forbrug, før en pumpe af denne art overhovedet er smart i et familiehus, hvor der bruges vand på alle tidspunkter af døgnet. Jeg føler mig en anelse frustreret, da jeg jo til at starte med blot ringede for at få en erstatning for den defekte pumpe – en pumpe, der altså stadig eksisterer på markedet.
Jeg ringer til X og meddeler ham, at det simpelthen ikke går længere – jeg vil gerne ”blot” bede om en ganske almindelig pumpe til erstatning for den automatiske, som bestemt ikke er smart i min definition af ordet. X lover at vende tilbage mandag.
27/8, kl. 07.30: X ringer og fortæller mig, at pumpen bliver skiftet dagen efter.
28/8: Pumpen bliver erstattet af en ganske almindelig pumpe.
Jeg har sammenlagt brugt adskillige timer på at ringe til Finn Vindahl, ringe til Grundfos, søge information på nettet for at udelukke, at jeg selv gjorde noget galt – foruden at vente på besøg på hjemmeadressen – og det eneste, jeg bad om godt fjorten dage tidligere (15/8) var en erstatning for en cirkulationspumpe. Det er simpelthen ikke i orden, at jeg både føler mig fejlinformeret om den simpleste løsning (erstatning af Vortex), og samtidig er blevet rådgivet om en smartere pumpe, som man tilsyneladende ikke er 100% sikker på den korrekte installation af, samt hvordan den fungerer/skal benyttes korrekt. At jeg i løbet af denne proces skal ringe efter tekniker to yderligere gange, fordi pumpen a) mangler strøm og b) har sin føler monteret ukorrekt, gør ikke min frustration mindre.
Da regningen endelig dukkede op, var den på godt 4200 kroner, hvilket var med to timers arbejdsindsats (selvom alle parter var enige om halvanden time på selve dagen). Jeg skriver derefter både til firmaet generelt og til X og siger, at jeg ikke forestiller mig at skulle betale for tidsforbrug, når jeg nu har brugt mange timer selv på at vente, fejlsøge og sågar rådgive Finn Vindahls ansatte i korrekt installation. Pumpen vil jeg selvfølgelig gerne betale for, da den jo er installeret og fungerer.
Ovenstående dagbog vedlægges, og det er vigtigt at påpege, at ingen bestrider min udlægning af sagen. Alligevel bliver svaret, at da jeg jo ikke er blevet faktureret for deres ”fodfejl”, så fastholder de kravet på løn for deres tidsforbrug – uagtet, hvor meget tid, jeg - kunden - så har brugt på sagen.
Som et sidste forsøg på at snakke fornuft med firmaet bad jeg slutteligt om en ændring fra de fakturerede to timer til det reelle halvanden times tidsforbrug. Denne kommunikation blev mødt med pinlig tavshed indtil fakturadagen oprandt. Jeg har derfor i afmagt betalt regningen, da jeg virkelig ikke orker at skændes med så uprofessionelle mennesker, men det bliver sidste gang, de får mine penge – eller min anbefaling. Og tro mig, når jeg siger, at historien vil blive genfortalt til skræk og advarsel mange gange til min familie og venner i Hornbæk :)