bygogbolig.dk ApS
Telefon: 7022 7227
info@anmeld-haandvaerker.dk
Usserød Kongevej 80
DK-2970 Hørsholm
CVR-nr: 21347035
Selskabets formål er at drive virksomhed som ingeniør og entreprenører, herunder installation og service af tekniske anlæg med dertil hørerende fabrikation og handel.
Vi kan kun anbefale önder, hans håndværkere og samarbejdspartnere.
De har stået for renoveringen af vores køkken. Vi har hele vejen igennem projektet været rigtig tilfredse med alt fra planlægningen til udførelsen.
De har fulgt tidsplanen hele vejen igennem - faktisk har de været foran tidsplanen.
Vi har oplevet, at de er meget kvalitetsbevidste og altid sørger for, at alting er i orden!
Vi har fået lavet det smukkeste badeværelse af Onder og hans håndværkere.
Badeværelset er udført på dygtigste vis.
Alle håndværkerne - både Onders egne og de håndværkere som hyres ind - har været meget dygtige, arbejdet med stor akkuratesse, og de har sat en stor ære i at udføre godt håndværk. Deres faglige stolthed har været tydelig.
De er detaljeorienterede og perfektionistiske. Det er vi også - så det har været det perfekte match!
Vi vidste præcis, hvordan vi ville have det, og vi har fået det præcist som vi ønskede det. På visse punkter har Onder endda lige kunnet optimere på en af vores ideer, ud fra hans faglige viden, æstetiske sans og finger på pulsen af, hvad der er ‘hot’
Vi fik en tidsplan og detaljerede planer flere uger før arbejdet skulle påbegyndes. Da arbejdet så blev sat i gang, blev oversigterne hængt op på væggen i badeværelset.
Jeg er lærer. En sådan tidsplan (som endda overholdes) var en fryd for mit eget planlægger- og kontrolgen ☺️
Det har været fascinerende at følge med i det hele fra sidelinjen, mens arbejdet skred frem.
Udover den faglige ekspertise, har alle håndværkere været super behagelige at have i huset. De har været rare og behagelige at have ‘på besøg’.
Sidst men ikke mindst har vi, når vi tidligere har haft håndværkere, været frustreret over mangel på koordinering og kommunikation og mangel på svar og forholden sig til vores spørgsmål. Denne gang har vi ikke haft denne frustration. Med Onder og Co er kommunikationen forløbet uproblematisk og også med masser af god humor og glade smil og god stemning.
Vi vil til enhver tid hyre E.O igen
Totalrenovering af hus fra 1967, udført fra medio august til primo januar.
Allerede fra starten af valgte vi Önder og E.O Tømrer & Entreprise A/S på grund af hans ærlighed og forståelse for den kommende opgave. Vi havde fra starten af gode dialoger omkring de bedste løsninger, og Önder var en klar medspiller på hvordan denne renovering kunne ende bedst muligt, og med mest respekt for husets stemning og design.
Igennem hele planlægningsperioden var Önder lettilgængelig og var altid klar til en snak omkring eventuelle ændringer eller forbedringer på den allerede fastlagte opgave. Under planlægningen fik vi muligheden for også at lade vores badeværelser indgå i renoveringen, og dette håndterede Önder perfekt, og samlet blev renoveringsperioden kun forlænget i 2 uger.
Selve renoveringen gik relativt smertefrit, og vi var altid klar over hvilke opgaver der var igangværende og hvilke opgaver som var lige om hjørnet. Vi blev under renovationen opmærksomme på nogle problemer med vores gulve, hvorfor en større oggave skulle udføres. Dette resulterede i at alle gulve blev revet ud, og nyt betongulv med gulvvarme blev en del af opgaven. Selv om dette blev til en ny opgave midt under renoveringen, og til trods for at maleren lige havde afleveret formåede E.O Tømrer & Entreprise A/S at rive samtlige gulve ud af huset, isolere, udlægning af gulvvarme, armeringsjern og et helt nyt betonlag på 14 dage. Det var ganske spetakulært at være vidne til. Ved ethvert problem, store som små, var der altid en fornuftig og klar dialog omkring løsninger eller ændringer.
Vores varmepumpe fra Bosch som skulle være leveret i september, blev desværre forsinket. Dette kan vi dog ikke kladre E.O Tømrer & Entreprise A/S i denne markedssituation. Önder har været mere end behjælpelig i dialogen omkring varmepumpen, og vi følte os klart informeret om alle ændringer der kom vedrørende leveringstidspunktet. Hvilket rykkede sig på ugebasis, og hen over julen på dagsbasis.
Overordnet kan vi ikke andet end anbefale E.O Tømrer & Entreprise A/S. Enhver som overvejer at totalrenovere bør ringe til Önder som det første.
Vi er super tilfredse med slutresultatet og glæder os til at tilbringe de næste mange år i. Taget skal have en omgang inden for de næste par år, og jeg ved allerede hvem jeg ringer til.
Det har ikke været en nem opgave og jeg er yderst tilfreds med hvordan E.O Tømrer & Entreprise har håndteret min entreprise fra start til slut. Man føler sig tryg og lyttet til, er der akutte situationer, som jo kan opstå, så er der reaktion med det samme. Det er kvalitetsarbejde, god opfølgning og øje for både det lange træk og for detaljen. De har simpelthen styr på tingene, kender reglerne, er kreative, kommer med gode ideer, og er super flinke at kommunikere med. Deres murer, Lasse, er desuden exceptionelt dygtig til sit håndværk, fliser og fuger er SÅ flot og præcist lavet. Jeg vil uden tvivl anbefale dem og vil selv bruge dem igen når jeg skal have renoveret køkken eller andre større opgaver.
Det er de absolut bedste håndværkere, jeg nogensinde har hyret. De er ufattelig dygtige og stolte af deres håndværk. De tager ingen nemme løsninger, og sørger altid for at forstå kundens behov, når de finder på løsninger. Og det alt sammen til meget rimelige priser - sammenlignet med andre tilbud, vi har fået på samme opgave. Og prisen på det tilbud holdt hele vejen igennem. Der kom ikke pludselig en masse "ekstra" udgifter oven i den endelige pris. Og det er til trods for, at tilbuddet blev givet før prisen på materialer pludselig eksploderede efter krigen i Ukraine.
Kommunikationen er virkelig god, og de står altid til rådighed for spørgsmål, indspark og kommentarer. De overholder alle aftaler, og smutter ikke før arbejdet er gjort og den sidste finnish står helt skarp. De gør rent hver dag, inden de går hjem, så man ikke føler at man bor i et stort byggerod. Og så er det nogle virkelig rare og venlige mennesker, og det betyder også meget, når de går i ens hjem hver dag i et halvt år. Og så var de færdige med opgaven tre uger før den aftalte deadline. Meget usædvanligt.
Mine aller største anbefalinger til de gode mennesker i E.O. Tømrer og Enterprise. Jeg har aldrig oplevet så god kundeservice og så stor kvalitet i arbejdet til så rimelige priser. Jeg anbefaler dem selv til alle jeg kender.