bygogbolig.dk ApS
Telefon: 7022 7227
info@anmeld-haandvaerker.dk
Usserød Kongevej 80
DK-2970 Hørsholm
CVR-nr: 21347035
Er din iPhone ved at have udtjent sin levetid, og er budgettet stramt? I disse tider med høj inflation, høje energiregninger og recessionslignende tendenser er det mere populært end aldrig før at købe en brugt iPhone. Men uanset årsagen til at du ønsker at købe en brugt iPhone, er der en række ting du skal være opmærksom på, inden du overfører pengene. Nedenfor finder du tre ting, du bør være opmærksom på, inden du køber en brugt iPhone.
Prisen på en brugt iPhone vil i høj grad afhænge af modellen samt telefonens stand. En brugt iPhone 13 eller iPhone 14 er f.eks. typisk dyrere end en brugt iPhone 7 eller en iPhone 8. Tilsvarende vil en iPhone i perfekt stand koste mere end en iPhone med ridser i skærmen og andre skader.
Dertil vil prisen i sagens natur også afhænge af i hvilket omfang du forhandler med sælger.
Du kan bl.a. finde et indeks over brugte iPhone priser på Brugtpris.dk. Det giver et godt fingerpeg på, hvad du skal forvente at betale for de forskellige iPhone-modeller, idet siden samler de gennemsnitlige priser fundet på Den Blå Avis. Vær dog opmærksom på, at siden kun angiver udbudsprisen.
Når du vil købe en brugt iPhone, har du overordnet set to muligheder: Enten at købe den brugte iPhone fra en forhandler af brugt elektronik eller købe den hos en privat sælger gennem Den Blå Avis, Facebook Marketplace eller lignende.
Begge muligheder har sine fordele og ulemper. Fordelen ved at købe den hos en professionel forhandler er, at du kan vide dig sikker på kvaliteten af telefonen, som er blevet gennemprøvet og -testet af forhandleren. Til gengæld er det typisk en smule dyrere end at købe telefonen hos en privat sælger.
Hvis du køber din iPhone hos en privat sælger, er det vigtigt, at du er opmærksom på eventuelle fejl eller mangler i Iphonen. Ideelt set bør telefonen gerne stadig være indenfor eventuel garantiordning og uden fejl eller mangler. Hvis sidstnævnte er tilfældet, bør det være grundlag for en forhandling.