Gå til hovedindhold

Glasvæggenes betydning for kommunikation og samarbejde mellem medarbejdere

Glasvægge er et godt eksempel på, hvordan din virksomhed kan skabe åbne og lyse arbejdsomgivelser med fokus på kommunikation og samarbejde mellem alle medarbejdere. Når alle kan se hinanden i et kontorlandskab, styrkes samarbejdet. Det kan have en positiv effekt på produktiviteten, da det giver mulighed for hurtigere problemløsninger og mere mulighed for ideudveksling.

En flad organisationsstruktur
Ved hjælp af glasvægge kan virksomheder fremme en kulturel forandring i organisationen. En forandring, hvor åbenhed og et fladere hierarki får værdi. Hvor selv piccolinen er på talefod med afdelingslederen. Multiglas sørger for Glas til Virksomheder og Byggeprojekter, hvis din organisation endnu ikke har realiseret planen om kontorer og mødelokalet opført i glas.

Glasvægge: et nyt syn på samarbejde og kollegiale relationer

Glasvægge er et nyt og moderne element, som kan tilføre arbejdspladsen for at skabe et åbent miljø. Det faciliterer en mere kollegial stemning, hvis det er muligt at overskue, hvem der er på arbejde - og hvem der har tid til at snakke. Har du brug fra Sanne fra marketing, kan du lige kigge ind til dem uden at forstyrre deres flow. 

Prioritering af trivsel og sunhed
Selvom væggene af glas er gennemsigtige, dæmper de stadigvæk lyden. Altså kompromitteres medarbejdernes trivsel og sundhed ikke, fordi de ikke kommer til at blive udsat for et støjende arbejdsmiljø. Samtidig har man stadigvæk dem fordel det er, at kunne se hinanden.

Synlig ledelse og bedre interaktioner mellem medarbejdere

Glasvægge er et effektivt værktøj til at skabe mere synlig ledelse og bedre interaktioner mellem medarbejdere. Hvis alle er klar over, at de til hver en tid kan gå til deres nærmeste leder med problemer, skaber det tryghed. En tryg medarbejder er en kæmpe fordel, fordi vedkommende ikke nages af tvivl om sine egne opgaves vigtighed.

Ulemper ved brugen af ​​glasvægge til at skabe åbenhed

Selvom det vil være gavnligt at skabe et åbent kontor i de fleste virksomheder, kan der også være nogle ulemper ved brugen af ​​glasvægge. Et problem for nogle mennekser kan være, at fuldstændig mangel på visuelle grænser giver et indtryk af manglende privatliv og intimitet. Hvis du arbejder sammen med nogle, der har et stort behov for visuel ro og at arbejde i ensomhed, kender du garanteret til det.

Prisen på grisen
En anden ulempe kan være, at det kan være dyrt at installere. Der skal naturligvis professionelle håndværkere på opgaven, så den bliver løst ordentligt og med garanti for kvalitet og sikkerhed. Derfor er vigtigt at overveje alle disse ting, inden din virksomheds ledelse beslutter sig for at udføre en større renovering af kontorlokalerne.

Eksempler på måder at bruge glasvægge til at fremme innovation og kreativitet

Glasvægge er, som før skrevet, en måde at skabe åbenhed i en virksomhed. Men vidste du, at det også kan være med til at skabe et miljø, der fordrer innovation og kreativitet på arbejdspladsen? Her kommer nogle ideer til 

Få mere kreativitet ind i arbejdsdagen
Stimulering af kreativiteten kan ske ved også at indkøbe kalktuscher, som kan bruges til at dekorere eller skrive på glasvæggene. Det giver medarbejderne en konkret mulighed for at inspirere hinanden og tegne på væggen, når nye koncepter skal udvikles. Det vil især være en stor gevinst for eksempelvis marketingafdelingen, der sandsynligvis arbejder visuelt. Er det en virksomhed, der desginer produkter, som skal i produktion, vil det også være et arbejdsredskab til at visualisere produktet fra alle tænkelige vinkler. Det kan gøre selve designfasen mere fleksibel og tilgængelig for input fra flere kolleger. Måske kan der endda komme indspark fra andre afdelinger eller endda udefra - dette kan være nyttigt når man arbejder på innovative projekter eller produkter. 
 

Hold bedre orden på kontoret
Desuden er der et element af fleksibilitet, som skabes med glasvægge. Det bliver nemlig hurtigt tydeligt udefra, hvis der er et rodet og uoverskueligt arbejdsmiljø. Med andre ord, så vil glasvæggene sørge for, at alle bliver bevidste om den fælles indsats, det er, at holde orden på kontoret. Dog kan det alligevel være en god ide at uddelegere oprydningsarbejdet, da der ellers kan være en tendens til, at det altid er den samme medarbejder, der tager ansvaret for, at der er ryddeligt.

Hvis du, din leder eller måske virksomhedens CEO overvejer, om glasvægge er den rigtige løsning for jeres virksomhed, skal I slå til, hvis I vil have en mere åben virksomhedskultur, fladere organisationsstruktur og måske vil I endda opleve øget kreativitet. Selvfølgelig kræver det, at I hyrer professionel rådgivning, før planen realiseres. Men det vil måske være værd at investere tid og penge i, hvis glasvægge er netop det, der skal til, for at skabe rammerne om en endnu bedre arbejdsplads for alle parter.