bygogbolig.dk ApS
Telefon: 7022 7227
info@anmeld-haandvaerker.dk
Usserød Kongevej 80
DK-2970 Hørsholm
CVR-nr: 21347035
Uanset om du skal flytte, eller blot rejser på ferie, er det vigtigt at have adgang til sikker og fleksibel opbevaring. Der er mange ting, som kan gå galt, hvis ikke dine ting er ordentligt opbevaret. I værste fald kan du risikere, at dine ting bliver stjålet eller beskadiget. Derfor er det vigtigt at vælge den sikreste og mest fleksible opbevaringsløsning til dit boliginvetar, hvis du står foran en større flytning eller et længere udlandsophold.
Når man skal flytte, er det vigtigt at have styr på sin opbevaring. Hvis man, når man står foran en længerevarende rejse eller udveksling, beslutter sig for, at leje af container er løsningen, så slipper man for at skille sig af med alle sine personlige ejendele.
Når man tager på udveksling eller finder arbejde i udlandet, kan man nemlig sjældent tage alle sine møbler og ejendele med. Derfor skal man tage stilling til, hvor ens sager skal stå, mens man er bortrejst.
Hvis man har planer om at rejse væk, så kan det være en god idé at overveje nogle andre opbevaringsløsninger end de traditionelle.
For det første er der selvfølgelig tidsintervallet. Er man bortrejst længe, skal man sikre sig, at ens ting ikke bliver ødelagt, mens de er pakket ned. Derudover skal man have en form for garanti for, at ens indbo ikke beskadiges af skadedyr som mus eller rotter. Det er også vigtigt, at møblerne står tørt, da træ vil rådne, hvis det er udsat for fugt. Rigtig mange ejendele kan ikke tåle at stå et koldt og fugtigt sted. Derfor er det oplagt at leje en velisoleret container, som er sikret mod både vandskader og tyveri.
Du skal have ro i maven over, at dine møbler, ejendele og effekter med affektionsværdi er sikret, mens du er afsted. Især hvis du skal kunne fokusere fuldt ud på eksempelvis dit arbejde eller studiet i udlandet. Det er tilrådeligt at du vælger en pålidelig løsning, så du ved, at dine sager står i sikkerhed.
At komme tilbage fra en fantastisk rejse for at få det hele spoleret ved at opdage en omfattende vandskade, ville være enormt ærgerligt. Du behøver ikke nødvendigvis at leje et depotrum eller en container, hvis du kan låne et kælderrum hos en ven eller et familiemedlem. Der skal du bare være bevidst om, at der ikke nødvendigvis er en garanti for, at lokalet er tyverisikret.
Uanset hvilken løsning du vælger, er det vigtigst, at du hviler i dit valg.