bygogbolig.dk ApS
Telefon: 7022 7227
info@anmeld-haandvaerker.dk
Usserød Kongevej 80
DK-2970 Hørsholm
CVR-nr: 21347035
Nu hvor vi befinder os i en tid, hvor folk bliver drevet fra hus og hjem af stigende varme- og elpriser, og hvor virksomheder må lukke på grund af de drastisk stegne driftsomkostninger, så var det nok et meget godt tidspunkt at tænke på boligens evne til at holde på varmen. Det er ikke en hemmelighed, at en del varme fosser ud ad vinduerne sammenlignet med varmen, der går tabt gennem hulmuren.
Skal du så sprøjte vinduer til i isolerende skum og leve i mørket som en rotte? Nej, men du kan prøve at tænke på udskiftning af vinduer. På et tidspunkt vil vinduer ikke længere have den samme evne til at isolere mod varmen, bl.a. fordi der med tiden opstår revner i dem. Oven i det kommer, at gamle vinduers glas ikke nødvendigvis er optimalt til at isolere mod varmetab. Hvornår bør vinduer skiftes?
Er du villig til at betale en god sjat penge, kan du få en termografiundersøgelse, der viser, om der er kuldebroer eller utætheder i vinduets konstruktion. Nogle gange behøver du ikke en undersøgelse for at se, om der er kuldebroer, da de ofte giver sig til kende som en mørk misfarvning – sådan noget er meget tydeligt nær ventilation på fx badeværelser. Ser du dette, så overvej udskiftning af vinduer.
Hvad koster det at få nye vinduer? Pas. Det afhænger af opgavens omfang, hvilke vinduer du konkret vælger, hvad timelønnen er for håndværkere i din del af landet, hvor langt de skal køre for at nå dig, og om der skal stilles stillads an. Svært får du imidlertid ikke ved at indhente uforpligtende tilbud hos håndværkere, så det vil være et logisk sted at starte, når du ønsker indsigt i, hvad prisen bliver.