Find de bedst bedømte i kategorien Varmepumpe

Find et varmpumpe firma og tjek deres anmeldelser fra kunderne. Du kan også bruge søgefeltet til at finde et varmepumpe firma i dit nærområde eller en, der er specialiseret i netop den opgave, du skal have udført. 

Find et varmepumpe firma i dit område - indtast postnr eller by

Her finder du et varmepumpe firma med gode anmeldelser

Varmepumpemesteren ApS

4000 Roskilde

Danpol El & Klima ApS

7100 Vejle

Huspumpen ApS

4600 Køge

VARMEPUMPESALG ApS

3200 Helsinge

ROSKILDE FJORDENS EL A/S

4000 Roskilde

MP Varmepumpeservice

4572 Nørre Asmindrup

Virksomhederne er specialister og har en samlet score på min. 4.0 ud af en skala fra 1.0 - 5.0.
Samtidig kræves det at de seneste 3 anmeldelser ikke er ældre end 6 mdr.

Ovenfor vises nogle håndværkere, hvor flere af dem har været finalister til ÅRETS HÅNDVÆRKER®

Find et varmepumpe firma i dit område - indtast postnr eller by

DV-Group

3520 Farum

Olsens Varmepumpe Service

4550 Asnæs

Mejsegaarden

4060 Kirke Såby
Varmepumpeinstallatør

Find en dygtig varmepumpeinstallatør nær dig

Der hersker ingen tvivl. Der er mange penge at spare ved at skifte f.eks. et oliefyr til en energirigtig varmepumpe. Det er dog heller ingen hemmelighed, at det er en stor investering at få sig et varmepumpeanlæg. Et komplet anlæg kan have en pris på omkring 100.000 kr. – både til den billigere og dyrere side. 

Netop fordi der er tale om en stor investering, er du som forbruger og husejer interesseret i at få den bedste løsning første gang. På den måde går både produkt, installation og service op i en højere enhed. 

Her på anmeld-haandvaerker.dk har vi samlet en oversigt over nogle af landets bedste varmepumpeinstallatører. Vi kan naturligvis ikke selv udpege de bedste firmaer til opgaven, men det kan de mange kunder, der allerede har afprøvet den enkelte virksomheds service. 

På Anmeld Håndværker kan du således læse brugernes erfaring med de enkelte firmaer og let afkode deres overordnede tilfredshed, som er angivet med en vurdering af kommunikation, aftale, pris, oprydning og tilfredshed. 

Det gør det let for dig at søge på lokale håndværkere, der kan installere en varmepumpe ordentligt og efterlader dig med en positiv totaloplevelse – samt større energieffektivitet i hjemmet. 

Hvad er en varmepumpe?

Med varmepumper kan du spare penge til opvarmning, hvis du opvarmer med olie, el eller naturgas og bor i et område uden fjernvarme. Varmepumper udnytter energien fra omgivelserne i husets varmesystem. Varmen fra omgivelserne kan transformeres ind i boligen ved brug af et særligt system eller overføre varmen til dine eksisterende radiatorer og gulvvarmesystemer. 

Groft sagt er en varmepumpe er et anlæg, som formår at udnytte den varme, der allerede findes i luften eller jorden til at opvarme boligen.

Opvarmningsformen er betydeligt billigere end f.eks. et oliefyr, og selvom varmepumpen anvender el, er det stadig flere gange billigere end el-opvarmning, hvilket også gør løsningen mere miljøvenlig. 

Jordvarmepumpen består af en enkelt enhed, som typisk installeres i kælder eller bryggers, mens luftbaserede varmepumper består af en indvendig og en udvendig del.

Faktisk findes der fem typer varmepumper, som vi kort vil beskrive herunder. For rådgivning specifikt til din husstand anbefaler vi, du taler med en varmepumpeinstallatør for at få den optimale løsning. 

Jord-til-vand varmepumpen

Det er typisk via jordvarme, man opnår den største besparelse på sin varmeregning. Omvendt er løsningen også dyrere, fordi der skal føres jordslanger i haven.

En jord-til-vand varmepumpe kan erstatte oliefyret såvel som naturgas, da den kan levere varme og varmt vand til alle størrelser huse på alle årstider. Ganske enkelt fordi metoden er så effektiv. 

Anlægget udnytter den varme, som findes i jordens øverste lag, som føres igennem førnævnte slanger. 

Luft-til-vand varmepumpen

Sammenlignet med jordvarme, giver luft-til-vand varmepumpe en lidt mindre besparelse. Omvendt er denne type varmepumpeanlæg billigere at etablere, da det f.eks. ikke bliver nødvendigt at grave i haven for at etablere jordslanger. 

Denne form for varmepumpe kan ligeledes erstatte olie- eller naturgasfyr og sørge for varme og varmt vand i husstanden.

Anlægget bruger den luft, som allerede findes i et rum eller udendørs, og bruger den herpå til at lave mere varme. Princippet er det samme som på jord-til-vand varmepumpen, men ikke helt i samme effektivitetsomfang.

Luft-til-luft varmepumpen

Har du en dyr opvarmningsform som f.eks. elvarme eller et oliefyr, kan du spare meget ved at supplere med en luft-til-luft varmepumpe, der virker med elvarmen.

Anlægget udnytter den varme, der er i luften udenfor. Varmen bliver praktisk talt hevet ud af udeluften og sendt ind i huset. Man skal ikke være bekymret for, at det er koldt uden for, pumpen virker helårligt. 

Fordi denne type varmepumpe er billigere at etablere, ses den ofte som varmeforsyningen i mange af landets sommerhuse. 

Bemærk desuden at nogle luft-til luft varmepumper kan ”vendes” i funktion, så de køler. 

Boligventilationsvarmepumpe og brugsvandsvarmepumpe

Disse typer er ikke helt så almindelige som de øvrige varmepumper, men kan give mening for nogle boligejere.

Boligventilationsvarmepumpen egner sig primært som ventilation og supplement til dyre opvarmningskilder i tætsluttende huse. 

Brugsvandvarmepumpen opvarmer – som navnet antyder – brugsvand i huset. Varmekilden er god som erstatning til dyrere oliefyr eller el-opvarmning.

Hvad sparer man så?

Det er anslået, man kan spare ca. 12.000 kr. om året, når man går fra olie- eller naturgasfyr til en varmepumpe. Får man sin varme via el, er besparelsen blot større. 

Varmepumpen kræver dog også et større udlæg, hvorfor der er tale om en tilbagebetalingstid på typisk 3 til 5 år for luft-til-luft samt luft-til-vand varmepumperne, mens typen til jordvarme gerne strækker sig fra 5 til 8-10 år. Årsagen hertil skyldes blandt andet, der skal lægges jordslanger, hvilket gør totalprisen dyrere. 

Varmepumperne er dog anslået til at have en levetid på 10-15 år, så investeringen tjener sig flere gange hjem i løbet af produktets brugstid. 

Da levetiden naturligvis står i relation til vedligeholdelse, anbefaler vi, du holder produktet nøje ved lige og evt. indgår en serviceaftale med din varmepumpeinstallatør. Vær ikke bange for, at det behøver blive en dyr fornøjelse - et varmepumpeanlæg kræver stort set ingen vedligeholdelse foruden et årligt eftersyn

Husk at der er regler for opsætning af varmepumper

Et luftbaseret varmepumpesystem kræver ikke tilladelse hos din lokale kommune, men et jordvarmeanlæg gør. 

Sørg for at finde en varmepumpeinstallatør, der ikke blot udfører servicen til punkt og prikke, men også kan rådgive og være behjælpelig med at udfylde ansøgningen til din kommune. 

Find de bedste installatører af varmepumper her hos Anmeld Håndværker og få en god oplevelse, når du skal have installeret dit nye anlæg.

Se evt. mere om regler for miljøvenlig opvarmning og vedvarende energi her.

Hvad koster det at få installeret en varmepumpe? 

Prisen for installation af en varmepumpe varierer afhængigt af pumpens type, størrelse og installationskrav. Det anbefales at indhente tilbud fra flere leverandører for at få et præcist estimat baseret på specifikke behov og boligforhold.

Hvor meget strøm bruger en varmepumpe om vinteren? 

En varmepumpes strømforbrug om vinteren afhænger af flere faktorer, herunder pumpens effektivitet, isolering af boligen og udetemperaturen. Moderne varmepumper er designet til at være energieffektive, og det anbefales at vælge en model med høj COP (Coefficient of Performance) for bedre ydeevne.

Hvor meget sparer man med en varmepumpe? 

Besparelsen ved brug af en varmepumpe afhænger af flere faktorer som husets størrelse, isolering og energipriser. Generelt kan en varmepumpe give betydelige besparelser sammenlignet med traditionelle opvarmningsmetoder som el-radiatorer eller oliefyr.

Hvad koster en varmepumpe til et hus på 150 m2? 

Prisen for en varmepumpe til et hus på 150 m2 varierer baseret på pumpens type (luft-til-vand, luft-til-luft, jordvarme osv.) og det konkrete installationsomfang. En professionel vurdering fra en installatør kan give en mere præcis pris.

Hvem installerer varmepumper, og hvor må jeg installere en varmepumpe? 

Varmepumper installeres typisk af specialiserede varmepumpefirmaer eller autoriserede VVS-installatører. Installationsstedet skal overholde lokale bygningsregulativer, og det anbefales at konsultere en fagmand for at sikre korrekt placering og installation.

Hvor længe holder en varmepumpe? 

En varmepumpes levetid varierer, men moderne kvalitetspumper kan holde op til 15-20 år eller mere med regelmæssig vedligeholdelse. En professionel serviceaftale kan forlænge pumpens levetid og sikre optimal ydeevne.

Hvordan fungerer en varmepumpe (enkel forklaring)? 

En varmepumpe udnytter princippet om varmetransport fra et område med lav temperatur til et område med høj temperatur. Den trækker varmeenergi ud af luft, jord eller vand og overfører den til opvarmningssystemet i boligen ved hjælp af en kølekredsproces.

Kan man få tilskud til varmepumpe? 

Ja, nogle lande og regioner tilbyder tilskudsordninger eller skatteincitamenter for installation af energieffektive varmepumper. Det anbefales at undersøge lokale myndigheders tilskudsprogrammer og krav.

Hvilke varmepumper bliver ulovlige? 

Lovgivningen varierer, men nogle steder kan ældre, mindre effektive varmepumper blive ulovlige som led i initiativer for at fremme energieffektivitet. Det er vigtigt at vælge en varmepumpe, der opfylder lokale reguleringskrav for at undgå juridiske konsekvenser.